Kæmpe succes til Åbent Hus

D. 2. maj 2011

De Noir og Lotte Skjærbæk
De Noir og Lotte Skjærbæk

Sædvanen tro blev Katrinelunds åbent hus startet med Henrik Jensen og hesten Ibrahim e. Union Jack der var forspændt den gamle gig, som i årtier har kørt på Katrinelund. I mange år brugt af Ib’s farfar og far til at køre hingsten rundt til hopperne. Nu bliver den brugt ved Åbent hus. I år var det en ganske særlig passager, nemlig Ib’s mor Gerda, som i en alder af 90 år startede det to timer lange show. Sidste år kunne man se Per Skjærbæk og Ib Kirk ride rundt på to islændere i jagten på nyt blod – i år havde Ib vendt øjenene mod Holland og fundet en friser mens Per mere var på jagt efter en hoppe der var knap så finlemmet som nutidens rideheste, så ham så man på ryggen af en jyde.
Efter det festlige indslag begyndte selv hingstefremvisningen og den blev åbnet med maner af De Noir og Lotte Skjærbæk der bla. viste hvor langt parret er nået sammen bl.a. snuser de til piaf og de fik da også lige fremviste 15 sammenhængende etter changementer. Derefter fulgte samtlige hingste i kollektionen med et par enkelt undtagelser og afkom efter disse. (se liste nedenfor). Hingstene var i deres stiveste pudse og toptunet.

Åbent hus var særdeles velbesøgt af 1.000 – 1.500 mennesker der kunne beundre heste samt den nyanlagte ridebane i højsolskin og en lille brise. Katrinelund er særdeles beæret over den store tilslutning til vore arrangement og glade for at så mange valgte at ligge vejen forbi Hesterøroddevej den sidste lørdag i april.

At arrangementet blev så stor en succes kan Katrinelund også takke de mange fantastiske mennesker som har hjulpet både i ugerne op til arrangementet men sandelig også på selve dagen – det sætter vi stor pris på. Så tak er kun et fattigt ord. Ligeledes en stor tak til alle vore samarbejdspartnere som stiller såvel hingste som personale mm. til rådighed for Katrinelund.
Ligeledes en stor tak til alle de mange dejlige fremmødte mennesker som var med til at gøre dagen helt specielt – vi håber at se jer igen til næste år om end ikke før – til vores følchampionat d. 23. juli.

Lancelot og Silje Bakken
Lancelot og Silje Bakken
Freezbee-Pari og Christine Santanen
Freezbee-Pari og Christine Santanen
Magic Dancer H og Alexandra Andresen
Magic Dancer H og Alexandra Andresen
Tailormade Stardust og Søren N. Pedersen
Tailormade Stardust og Søren N. Pedersen